Leverpostej. Du kender smagen. Måske kan du lide det? Måske kan du endda finde dig selv siddende i Syditalien, træt af pizza og pasta, og drømme om en god dansk klapsammen med pålæg fra Tulip? Måske har du ikke sat tænderne i det stads, siden din mor blev ved med at give dig det med på madpakke – på trods af at du hver dag slæbte det uberørt med hjem igen? Måske er du træt af dit leverpostejsfarvede hår? Og måske ser du endda en leverpostejsfarvet tilværelse – noget grågrumset og småkedeligt?

Uanset både holdning og hårfarve inviteres du til at sætte dig til rette i Terminal Tulip. En permanent venteposition hvor du kan lade tankerne vandre til lugten af leverpostej.

”Terminal Tulip – Længslen efter Leverpostej” er en åben og legende undersøgelse af den søgen, som følger med enhver tilværelse. Måske er det en søgen væk fra den leverpostejsfarvede mængde? Eller måske er det en søgen mod selv samme?

ENGLISH: Danish pâté is characterised by a dull, grey colour and a rather bland taste. Yet it is a favourite among many. This show explores the inevitable searching that is part of any life. Perhaps the search for a way out of the dull pâté life? or a search into it?

Spiller torsdag kl. 18.15 og lørdag kl. 20.00 i Kedlen

MEDVIRKENDE:
Malene Skjold Mikkelsen – skuespiller
Rasmus Nordahl Jørgensen – tekniker