• featured
  • featured
  • featured
  • featured
  • featured
  • featured
  • featured
  • featured
  • featured
  • featured

Hvad er Quonga?

Quonga-hvad-for-noget? Quonga er et åbent netværk for det århusianske teatervækstlag. Vi arbejder på at gøre vækstlaget mere synligt og skabe en fast og inspirerende grobund for scenekunst og teater i Århus. For at fremme vækstlaget laver vi en masse forskellige arrangementer hvor du som teaterinteresseret kan deltage. Desuden arbejder vi som talerør for spirende scenekunstnere, og gennem vores nyhedsmail og interne netværk formidler vi kontakt mellem dig og de der mangler dig til deres arrangement.  Derfor er der i Quonga plads til alle der brænder for scenekunst og teatervækstlag.

Hvordan fungerer Quonga? Vi består af teaterengagerede i hele Århus og omegn. Quonga har en meget flad struktur, og derfor er der mange arme der rækker vidt og bredt. Overordnet for hele Quonga-netværket gælder det, at vi alle er frivillige og at vi arbejder under præmissen; man skal ikke lave noget man ikke har lyst til. Derfor findes der i Quonga en række forskellige udvalg der alle arbejder med det udvalgsmedlemmerne finder interessant.

Quonga har en Styringsgruppe der står for kontakten udad til. Det er for eksempel styringsgruppen der finder interesserede frivillige når vi inviteres til diverse møder med andre teater- og scenekunstinteresserede. Disse møder er af meget forskellig karakter, bl.a. møder med Godsbaneinteresserede, teatre der inviterer til idé-aftener, kulturinstitutionsmøder, DATSkonferencer og meget mere. Styringsgruppen står også for årsregnskab, eventuelle strukturændringer og så videre.

Quongas Efterårsudvalg arbejder med det der omhandler Quonga som et samlet netværk. Dette kan for eksempel være design af logo, udarbejdelse af hjemmeside og andre interne arbejdsopgaver der vedrører hele netværket.

Til at arrangere QuongaFest har vi fire forskellige udvalg: Penge, PR, Planlægning og Afvikling. De arbejder hver især med deres respektive felt op til den årlige QuongaFest, og det er dem der sørger for alt alting tilrettelægges og føres ud i livet, så vi alle kan have en forrygende festival.

Ved månedlige fællesmøder samles alle udvalgene og styringsgruppen for at opdatere hinanden, snakke visioner, ideer og finde frivillige til forskellige opgaver. Er der nogen der brænder inde med en god idé kan man fremlægge den her. Ellers opsamles der på arbejdsopgaver, man deler efterspørgsler sendt til Quonga, sørger for at mails bliver besvaret, og så bliver der selvfølgelig hygget. Er vi blevet spurgt om at medvirke til et arrangement fremlægges det her og de der lyster melder sig på banen.

Har du lyst til at være med til at arbejde for og med Quonga, så hold dig opdateret her på siden. Der vil løbende være informationer om fællesmøder, indkaldelse til diverse idémøder, workshops osv.

Hvad får man ud af at være Quonganer? Der er i netværket en masse hårdtarbejdende frivillige der sørger for at udsende nyhedsmails, at arrangere workshops du kan deltage i, at skabe kontakt mellem dig og de der kan hjælpe dig med at lave den forestilling du brænder for og meget mere. Så skriv endelig til os hvis du brænder inde med en idé, eller du står og mangler en lysmand, en dramatiker eller en helt tredje, så sørger vi for at din efterspørgsel bliver sendt ud til vores 300 nyhedsmodtagere.

Hvordan bliver man Quonganer? Du sender en mail til quonga@quonga.dk og så er du straks modtager af vores nyhedsmail, og er derved en del af netværket Quonga. I nyhedsmailen får du informationer om diverse auditions, workshops, forestillinger, kulturarrangementer og du får en kontaktflade til resten af teatervækstlaget i Århus. Det er aldeles uforpligtende, og skulle du senere få lyst til at tage del i Quongas mange spændende arbejdsopgaver, finder du her på siden informationer om vores månedlige møder og kontaktoplysninger på folk der sidder i det udvalg, du kunne tænke dig at være med i.

Vi glæder os til at se dig!

Rosenteatret
Performers House
Testrup Højskole
Ris Ras
Katapult
Editson
Entréscenen
Svalegangen
Kulturhus Århus
Musik og Teaterhøjskolen
Opgang2 Turneteater
European Film College

Hvad er Quonga

Quonga er en selvstændig bevægelse, som startede på opfordring af DATS i 2006.