Browsing articles from "October, 2011"
Oct
31

Gave: Workshopweekend 27.-29. jan. 2012

By AnneMette  //  Arrangementer  //  No Comments

I anledningen af Quongas fødselsdag vil Quonga gerne give en stor gave til vækstlaget. Vi ønsker, at gaven skal være interessant for alle vækstlagsaktører, uanset hvilke arbejdsopgaver man udfører i vækstlaget

Quonga ønsker at hjælpe vækstlagets aktører til udvikling, forstået på den måde at Quonga ikke kun skal være et sted, hvor man viser sine færdige forestillinger, men også et forum hvor man søger udfordring og inspiration. Disse ambitioner skal afspejles i vækstlagsgaven, som skal føre til udvikling og pege mod fremtiden.
Vækstlagsgaven er en workshopweekend, som Quonga laver i samarbejde med en masse af Quongas støtter og venner.

Tilmeld dig workshopweekenden her.

På nuværende tidspunkt udbydes følgende workshops:

  • Per Smedegaard, teaterdirektør ved Svalegangen og instruktør, har tilbudt at se et vækstlagsstykke og give kritik og udviklingsforslag til den udvalgte gruppe.
  • Astrid Guldhammer, som arbejder på Børnekulturhuset og desuden er skuespiller, dramaturg og dramapædagog – vil undervise i melodrama.
  • Peter Raffn Dam, scenografikonsulent, og Marion Vick, vækstlagsmedarbejder i DATS, vil lave en workshop, hvor der tages udgangspunkt i scenografien fra udvalgte vækstlagsforestillinger. Vi kigger på scenografien og diskuterer, hvordan den hænger sammen med forestillingernes overordnede tema.
  • Brian Lyrsholt, som underviser på Musik- og teaterhøjskolen i Toftlund, vil lave en skuespilworkshop.
  • Kim N. Larsen, debuterede med en CD i 2009, har arbejdet med Mads Langer og Jooks og har spillet koncerter i hele DK. Kim vil afholde en sangskriverworkshop.
  • Teaterkollektivet HoiT, som har lavet vækstlagsforestillinger siden 2008, vil lave en workshop i teoretisk og praktisk indførelse i Lene Kobbernagels Fire Kunstsyn (det Romantiske, det Moderne, det Postmoderne og det Institutionelle Kunstsyn) i forhold til arbejdet med teater.
  • Flere støtter og venner følger….

Da workshop weekenden er en gave til vækstlaget, er deltagelsen (så vidt muligt) gratis efter ”først til mølle” princippet.

Så sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 27.-29. januar 2012 til en spændende, udfordrende, inspirerende og frem for alt: quonga-licious workshopweekend.

 

Mere info om de forskellige workshops samt tilmelding følger snarest muligt på Quongas hjemmeside www.quonga.dk

Oct
28

Fødselsdagsbilleder

By AnneMette  //  Arrangementer  //  No Comments

Quongas 5 års fødselsdag blev fejret med manér, og vi har her lagt nogle billeder ud, som kan minde jer om den dejlige fest.
Ligger du inde med billeder fra Quongas fødselsdag, modtager vi meget gerne en kopi på annemette@quonga.dk

Oct
28

Få indflydelse på Godsbanens brug mm.!

By AnneMette  //  Arrangementer  //  No Comments
Organisationen omkring Aarhus’ nye kulturproduktionscenter Godsbanen begynder for alvor at tage form. Det skyldes ikke mindst den store bruger- og borgerinddragelse, som projektet har været præget af fra begyndelsen, og som stadig fortsætter:
Aarhus Kommune indkalder nemlig til opstillingsmøde, hvor der skal findes fire medlemmer til Godsbanerådet, som er Godsbanens repræsentantskab med indflydelse på den daglige drift, bestyrelsens sammensætning m.m.Godsbanerådet er DIN mulighed for at få aktiv indflydelse på driften af Aarhus’ nye kulturproduktionscenter.

Godsbanerådet er Godsbanens repræsentantskab og har en rådgivende funktion i forhold til retnings-linierne og principperne for booking af faciliteterne samt Godsbanens profil.
Godsbanerådet udpeger desuden 3 ud af 5 medlemmer af Godsbanens bestyrelse.
Godsbanerådet består af 14 medlemmer, hvoraf de 8 er fundet
På opstillingsmødet skal vælges 4 medlemmer og 3 suppleanter.
Se invitationen med alle informationer om opstilling etc. i denne pdf: http://www.godsbanen.dk/uploads/files/godsbanen_invitation_opstillingsmoede_raadet.pdfHvor og hvornår:
Tirsdag den 22. november kl. 19.00 på Bora Bora, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C.
Tilmelding er ikke nødvendig.

Kontakt:
Mere information om mødet og Godsbanerådet kan fås ved henvendelse til Dorte Kerstens, mail: doke@aarhus.dk

Læs alt om Godsbanen, Godsbanerådet og vedtægterne på www.godsbanen.dk

Oct
6

Program for Quongas fødselsdag!

By Ulrik  //  Arrangementer  //  No Comments

Quonga fylder fem år. Det er vi meget glade for, og derfor vil vi gerne invitere alle vores venner til et brag af en kulturel fødselsdagsfest, så vi kan fejre hinanden på behørig vis.

Festen foregår i Hal A hos Institut for (X) nede bag Godsbanen på Skovgaardsgade 3-5 den 7. oktober 2011.

Der er fri entre indtil kl. 20, og derefter koster det 40 kr. at komme ind. Dette giver også adgang til afterparty på V58. Vi tager hverken mod Dankort i døren eller baren, så husk kontanter.

Hvis du har lyst til at holde en tale for fødselsdagsbarnet er du mere end velkommen, du kan bare hive fat i en af konferenciererne når fødselsdagen er startet.

Vi starter dagen ud med velkomsttamtam, og snupper derefter et par gensyn med forestillinger fra Quongas festivaler og workshops. Der er aftensmad, bar og livemusik, og det hele bliver awesome.

Program

15:00 – 16:00 Dørene åbnes, velkomst og åbningstale

16:15 – 16:45 Teatergensyn

17:00 – 17:15 Gaveåbning

17:15 – 18:00 Musik: Anna Lystbæk

18:00 – 20:00 Buffet

19:00 – 19:50 Teatergensyn

20:15 – 21:00 Musik: Julaw

21:15 – 22:00 Musik: Kamilla and the Funky Munks

22:15 – 23:45 Musik: Go Go Berlin

00:00 -> Festen rykker videre til V58

QuongaMail

Hvis du har lyst til at modtage QuongaMailen og dermed hele tiden være opdateret med de nyeste nyheder, er alt du skal gøre at sende en mail til os:
Quonga@Quonga.dk