Browsing articles from "January, 2011"
Jan
31

Skal du være frivillig til QuongaFest 2011??

By Marion  //  Arrangementer  //  No Comments

Så er det tid til QuongaFest igen
- vi håber I vil være med!

Så sker det igen! Vi slår for fjerde gang dørene op til QuongaFest. Næste årsfestival løber af stablen fra torsdag den 14. til søndag den 17. april 2011 på Archauz i Århus.

Denne gang har vi brug for mindst lige så mange sprudlende, søde, sjove, engagerede og opfindsomme frivillige som stillede op sidste år. QuongaFest giver dig muligheden for, at møde andre unge kunstnere. Dette er jeres forum til at udveksle erfaringer og inspirere hinanden. Samtidig er festivalen med til at promovere det danske vækstlagsteater.

Har du lyst til komme ind og se forestillinger og nyde musik, billedkunst, dans og selvfølgelig mad og drikke på dine vagter, alt sammen helt GRATIS!! Så tag din mor, din søster, din veninde, din vicevært eller bare dig selv under armen og meld dig/jer som frivillig og nyd forårets fire prægtigste dage, iført din splintre lækre medhjælper t-shirt, i selskab med Quongafolket!

Proceduren er ganske simpel:

  1. Udfyld det elektroniske ansøgningsskema ved at følge et af linkene i bunden af siden.
  2. Husk ansøgningsfristen, som er d. 20. marts 2011.
  3. Afvent svar fra os, du får besked i løbet af marts 2011.

Skulle det ske at vi får flere ansøgere end vi kan få presset ind, så kan det være at vi ringer og stiller et par ekstra spørgsmål før vi laver den endelige udvælgelse til QuongaFest 2011.

Tilmeld dig her

Jan
21

14:48 – Promovideo!!

By Rasmus  //  Arrangementer  //  No Comments

Quonga & Frontløberne præsenterer: 14:48

Jan
13

Billeder fra 14:48 – løbende opdateringer

By Rasmus  //  Arrangementer  //  No Comments

Kære alle
Her kan I finde noget så herligt som et løbende opdateret slideshow fra 14:48. Vi prøver at smide billeder op løbende, så I kan følge lidt med før, under og efter årets hurtigste produktionsfestival!

Kh. Quonga og Frontløberne!

Se mere på: 1448Billeder

Jan
4

Nyt fra 14:48

By Marion  //  Arrangementer  //  No Comments

Så er der nyt fra årets mest eksplosive kulturfestival!

I den kommende tid skal du bidemærke i to vigtige datoer:

ER DU NYSGERRIG? der endnu ikke har meldt sig til er der Infomøde om 14:48 - Torsdag den 6. januar kl. 17-19. Vi har stadig ledige pladser som Scenograf, Musiker, Kostumier, Praktiske Hands og i vores Køkken-crew. Har du venner, der også vil synes, det er fedt at være med i 14:48, så inviter dem endelig til infomøde hos Frontløberne (Mejlgade 35B, bagerste baggård) torsdag den 6. januar. Hvor de kan få mere at vide om hele konceptet og de ledige funktioner/pladser. Du kan også tilmelde dig projektet her!

Er du ALLEREDE TILMELDT? der har tilmeldt dig kan vi fortælle at der er Før-event for medvirkende -  Torsdag den 13. januar kl. 17-19.
Som tidligere annonceret afholder vi et sidste lille før-event for ALLE medvirkende. Her vil vi give en opdatering på projektet og afviklingen af 14:48. Der vil således atter være mulighed for at møde hinanden og få et nærmere indblik i hvordan 14:48 ser ud i skrivende stund. Der vil desuden være en gennemgang af en række praktiske informationer og et indblik i hvilke oplysninger den medvirkendebog, I får udleveret ved projektets start, kommer til at indeholde.

Vi glæder os til at se jer!

QuongaMail

Hvis du har lyst til at modtage QuongaMailen og dermed hele tiden være opdateret med de nyeste nyheder, er alt du skal gøre at sende en mail til os:
Quonga@Quonga.dk