Saudade

Anmeldelse

Et af de mest skelsættende medier i verden i dag er samtidig også et af de nyeste. Det bliver kaldt ’Web 2.0’, ’sociale netværk’ og ’online communities’ eller ’online fællesskaber’. Mange synes at have nogle helt andre grænser i cyberspace end ’ude i den virkelige verden’. Det er i hvert fald nok de færreste gifte kvinder, der med sit barn på 1½ år på armen, ville henvende sig til fremmede kvinder ved et busstoppested og spørge dem til råds om parforholdets nedture og skelsættende øjeblikke.

Det er ikke desto mindre det en kvinde i forestillingen Saudade gør – altså henvender sig til fremmede mennesker og deler de mest intime detaljer om dit privatliv med dem og beder om deres meninger og råd. Det sker bare på nettet, og så virker det pludselige ikke upassende.

Stykket Saudade behandler elegant og lige på, den måde mange mennesker i dag bruger de sociale netværk på. Mange deler ting med ’online-venner’, de aldrig ville sige til hverken venner eller familie. For andre er nettet som en kærlighedsportal. For andre igen er nettet et sted at råbe vagt i gevær, når nogen bliver uretfærdigt behandlet. Og der er sikker også rigtig mange, der bare læser indlæg på nettet for at se, at andre har det som dem selv, men som aldrig selv ville skrive noget. I alt fem forskellige historier med fem forskellige hovedpersoner, fortæller hver en historie baseret på faktiske blogs, datingprofiler og debatindlæg, som gruppen GoEatsBox har fundet på internettet.

Skuespillet er overvældende autentisk og troværdigt, både når skuespillerne har ’hovedrollen’ i en af de små historier, som angst, kærlighedssøgende eller usikker eksistens, men i mindst lige så høj grad, når de indtager en birolle, for eksempel som drager og katte, der kæmper med lyssværd. Eller som kontrollerede, tidspressede socialarbejdere.

Et rigtig godt stykke, der forener det nyeste, mest moderne medie med et af de ældste medier i verden. Web 2.0 som teater. Fremført med hudløs ærlighed, kærlighed og katte.

Ida Maria Forster Kristensen