Når Mænd de Græder

Anmeldelse

Stykket ’Når Mænd Græder’ giver begrebet selvironi en helt ny dimension. Tre mænd tilfældigt placeret i salen, melder sig syngende under ’de værdiløse mænds’ fane. Men oppe på scenen kan de lige pludselig ikke få fortalt på nok forskellige måder, hvad de kan, hvor intelligente, stærke, succesrige og ikke mindst mandige de er. Facaden bliver tykkere og tykkere ind til den til sidst krakelerer og lader tre mænd siddende tilbage, med ikke mere at sige end sandheden; ’Jeg er bange for at blive afvist’, ’jeg tør ikke gøre hvad jeg har lyst til’ og ’jeg har en lille penis.’

Den absurde konkurrence de tre mænd imellem kunne kun eskalere og ende i nedbrud, for de tre mænd har ikke samme syn på, hvornår man er en rigtig mand. Derfor har de heller ikke de samme mål.

Stykket kredser hele tiden ironisk, lystigt og fandenivoldsk om spørgsmålet; ’Hvad er en rigtig mand?’ Hele salen skreg af grin utallige gange, og når stilheden i højere grad herskede, eller lige før et grin brød igennem, hørtes tit en undertrykt fnisen i salen. De Grædende Mænd nåede både fysisk og mentalt langt ud over scenekanten.

Alle tre af De Grædende Mænd leverer en solid performance og er både så mandehørmende kvalme og så søde og sårbare, at man simpelthen ikke kan lade være med at holde af dem. Og så er de selvfølgelig alt andet end værdiløse mænd.

Ida Maria Forster Kristensen