Flugten fra Kommunen

Anmeldelse

Arla er næppe begejstrede for det store antal mælkekasser, der står stablet op ad bagvæggen i Fjuks’ lejlighed som reoler. Men siden Kommunen er lige glad med det, er det ikke noget, der bekymrer Fjuks.

Flugten fra Kommunen er et absurd fantasistykke om kærlighed, tillid og tilgivelse. Karaktererne er lidt lige som dem i mange danske børne- og ungdomsbøger, og lever lige som dem i en verden der til dels minder om vores, men alligevel har helt sit eget univers. Og deres helt eget syn på livet; lidt firkantet og meget naivt.

Historien er bygget klassisk op med helte, skurke og hjælpere, men er alligevel totalt uforudsigelig. Den er spændende og sjov – både fordi de specielle karakterer nogle gange siger eller gør ting, der ikke virker ’normalt’ for os, og fordi man ikke helt er med på, hvad der er muligt i dette univers. Når mælkekartoner for eksempel kan være et vækkeur og regel nummer 345 siger, at man kun må bage kager med bær i, hvordan skal man så forholde sig til et dramatisk forløb?

Men man finder sig lynhurtigt til rette i Fjuks’ stue, og man falder omgående for den generte, nærmest autistiske drømmer, og den friske, spændende pige, der ganske uventet banker på døren, bløder ham op og bliver gravid. Af at sofaen står omvendt et minuts tid eller to.

De to passer ikke ind i det regelrette samfund, Kommunen har dikteret. Men de passer sammen og drømmer sammen om at tage til Fyn og lede efter rav. Med deres barn Rodehoved.

Scenografien er unik og spændende, skuespillerne er gode og sjove og manuskriptet udfordrer og underholder hele vejen igennem.

Det er svært at sige mere om Flugten fra Kommunen, fordi den i så høj grad har sit helt eget univers, og det er som om, at alt hvad der sker i stykket passer i universet. Men hvem ved? I hvert fald virker det som den rigtige beslutning at stikke af fra Kommunen. Med sin unge i en rød spand. Med fremtidsplaner om at bo på en mark. Og at trampe i kokasser er den eneste ambition på Rodehoveds vegne.

Flugten fra Kommunen er bare rigtig skæv og sød.

Ida Maria Forster Kristensen