May
3

Come Fly With Me

By Marion  //  Anmeldelser QuongaFest 2010  //  No Comments

Anmeldelse

Årets yngste QuongaGruppe var N.COGNI2, der sikkert og gennemført optrådte med stykket ’Come Fly with Me’ på Rosenteatret.

Ti unge mennesker er blevet håndplukket af instruktøren til arbejdet med stykket der handler om en flyvetur og om livet. Og lidt om ludo. Selv om de går i 8.-9. klasse opfører dig sig alle sammen som om de har lavet teater i mange år.

De er søde og smilende alle sammen, og lige fra man bliver budt velkommen og vist på plads af de venlige stewardesser føler man sig i godt selskab og tryg ved den kommende flyvetur.

Forestilling er meget afvekslende og gled lørdag eftermiddag helt gnidningsfrit og professionelt næsten hele vejen igennem. Tanken bag at sammenligne en flyvetur med livet fungerer også rigtigt godt, især suppleret med de unge pigers visdomsperler, der dog engang imellem kan virker en smule påtaget. Men ikke desto mindre var de sjove hele vejen igennem, lige fra de første spæde skridt i livet, da flyet lettede og alle lænede sig tilbage og lavede lette-lyde, til de landede og metaforisk stod ansigt til ansigt med døden.

Der var rigtig mange gode idéer, der gjorde stykket specielt. Idéer som overraskede og gør, at man kan huske Come Fly With Me; eksempelvis da den typiske smøre om, hvor nødudgangene befinder sig og så videre blev danset. Eller da fem af de unge piger lavede en V-formation og kvakkede og bevægede sig som svaner, mens to af dem diskuterede, hvor meget man egentlig selv bestemmer på en flyvetur – altså hvor mange rammer der egentlig er fastsatte for én i livet. Derudover fungerede deres papplader båret rundt på scenen som lærred for billeder af fly og tegneserier af flystyrt godt. Og billedet af et brændende World Trade Center fik i hvert fald folk til at vågne op.

Alt i alt var Come Fly With Me en dejlig oplevelse, hvor man ikke bare fik lov til, men næsten ikke kunne undgå  at bruge lidt tid på at tænke over, hvordan vi bruger vores liv så længe vi har det.

Ida Maria Forster Kristensen

Leave a comment

You must be logged in to post a comment.

QuongaMail

Hvis du har lyst til at modtage QuongaMailen og dermed hele tiden være opdateret med de nyeste nyheder, er alt du skal gøre at sende en mail til os:
Quonga@Quonga.dk