Artist Talk

Anmeldelse

De to skuespillerinder i Artist Talk kunne virkelig lige så godt være to skuespillere og veninder, der sidder som scenen er sat; foran et publikum efter en fælles forestilling, et langt venskab og en nylig omstændighed der har ændret begge deres liv.

Lige fra starten er spændingen tyk mellem de to nærmest dimentrale modsætninger; københavneren og jyden. Kynikeren og romantikeren. Hende der har alle sine følelser under kontrol og hende der tør være sårbar.

Forestillingen tager smukt hånd om det skrøbelige venskab og holder tempoet højt, blandt andet ved at springe i tid og vise scener fra den just overståede forestilling ’Kasse, Boks, Æske,’ på bagvæggen. Og så er det super godt tænkt og godt ført ud i livet, at pigernes tøj kan ændres på så mange måder, at man kan se, om vi nu er tilbage i 90’erne (med ’Baby, don’t hurt me, don’t hurt me nomore’ pumpende i baggrunden), eller om vi er til træning mellem prøverne på skuespillernes stykke.

Man lærer i løbet af den time forestillingen varer begge piger at kende, og man ser det slå gnister mellem dem, da de øver en koreografi til ’Kasse, Boks, Æske’ og nærmer sig andet og mere end venskab. Men fordi man lærer pigernes karakterer så godt at kende, er man sig også smerteligt bevidst om, at selv om begge piger måske i virkeligheden føler det sammen for hinanden, så er det kun en af dem, der tør være ærlig overfor veninden og sig selv.

Artist Talk er bygget op efter alle kunstens regler og går rent ind. Stykket er varmt, sjovt og hjerteskærende, fordi man et kort øjeblik aner håbet. Man sidder tilbage med en klump i halsen og ondt i maven, da venskabet falder fra hinanden. Men man sidder også med et smil på læben, fordi det hele bare var så godt lavet. Også af ’de fede folk bag scenen’.

Ida Maria Forster Kristensen