Quonga-åbningsceremoni og The Puppet State

Anmeldelse

I et hav af farver – orange og sort hovedsageligt – blev årets Quongafest skudt i gang i går, den 29. april 2010. Festen blev åbnet på Store Torv, hvor gruppen Zamok, der nok er festivallens mest internationale indslag, opførte det groteske gadestykke The Puppet State om penge, magt, fattigdom og vist også lidt om kærlighed. Gruppen havde en del udfordringer. Bl.a. at meget af dialogen gik tabt for publikum, da det enten ikke var på dansk, druknede i Store Torvs støj, eller endelig at de kæmpede med domkirkens kimen det sidste kvarter af forestillingen. Men karaktererne var rigtig gode, gennemførte og fik i højeste grad publikum med. Både til at råbe med på tilråb, grine og byde på den mand, klædt ud som en ko, der var blevet sat på auktion.

Efter endt forestilling, da ”til salg-hatten” blev givet videre til ham, der før var øverst i hierarkiet, førte gruppen Zamok de mange sammenstimlede publikummer fra Store Torv til Rosenteatret, med store armbevægelser og monotone trommeslag.

I Rosenteatrets lille sal var alt sort og orange. De blafrende stearinlys, krusene med Asti i, pynten i loftet og selv småkagerne der stod fordelt på bordene havde ’orange’ i. Efter Zamoks gadekunstnere havde ledt alle ind i teatret, fik alle de tilstedeværende grupper lov til at give en lille live-teaser for deres stykke. Indslagene spændte bredt. Fra en mand på et toilet, der blev rullet ind på scenen, råbte ”Kan du da for helvede ikke fatte at jeg skider?” og blev rullet ud igen – til en bleg kvinde indhyllet i hvidt, der ledte tankerne hen på Draculas brud, der uden et ord, men med uhyggelige smil, der blottede hendes rådne tænder, smygede sig fra scenen ned gennem publikum, mens hun delte roser ud. På roserne var en lille seddel hængt fast, hvorpå der stod ”Please be quiet. I am trying to die.”

Inden festivalen bogstaveligt talt blev skudt i gang med en bordbombe på scenekanten, faldt catch frases fra de forskellige stykker som ”Nu har jeg ikke nogen dør,” ”Hvor er det dejligt, I ville blive hængende,” og ”Det har wåt møj sjaw.”

Fascinerede, tændte og i højt humør forlod publikum Rosenteatret og spredtes for at tage del i – og skabe – Quonga.

Ida Maria Forster Kristensen